Arbejdsskadereform skal skabe bedre vilkår for de tilskadekomne

Flere skal tilbage i job, sagsbehandlingstiderne skal forkortes, og erstatningerne skal forhøjes. Det er målsætningen med den arbejdsskadereform, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget. Reformen skal blandt andet rette op på det faktum, at knap halvdelen af dem, der rammes af en erstatningsberettiget arbejdsulykke, ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet fortsat ikke er selvforsørgende fem år efter ulykken.

De nye regler byder på både krav og muligheder for arbejdsgiverne – ikke mindst for de selvforsikrede arbejdsgivere, der fremover får nye frihedsgrader til at gøre en aktiv indsats for at få den skadelidte medarbejder tilbage i arbejde.

»Nogle forsikringsselskaber tilbyder i dag at dække udgifterne til en bred vifte af behandlingstilbud til privatansatte medarbejdere, der har været udsat for en arbejdsulykke. Det har ikke tidligere været en mulighed i offentlige organisationer, men det bliver det nu. Dermed kan også de selvforsikrede arbejdsgivere yde en indsats, der ligger ud over forpligtelsen i arbejdsskadesikringsloven, hvis det kan være med til at bevare den tilskadekomnes tilknytning til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet,« siger cand.merc.jur. Daniel Pihl, der er WTW’s ekspert i arbejdsskadelovgivningen.

Han nævner lindrende smertebehandling og psykologhjælp som nogle af de tiltag, der ligger ud over forpligtelserne i arbejdsskadesikringsloven, og som privatansatte i dag – og offentligt ansatte fra 1. juli 2024 – har mulighed for at få betalt af forsikringsselskabet.

Bøder skal forkorte sagsbehandlingstiden

Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der hvert år behandler cirka 50.000 sager om arbejdsskader, må mere end hver femte tilskadekomne vente i mere end et år på at få en endelig afgørelse. Det er endnu et af de problemer, som arbejdsskadereformen skal gøre noget ved.

De nye regler giver myndighederne mulighed for at idømme arbejdsgiverne bøder, hvis de er for længe om at svare på henvendelser i sager om arbejdsskader. Arbejdsgiveren modtager en rykker, hvis der ikke er svaret inden for 14 dage, og hvis der fortsat ikke er svaret inden for i alt 28 dage, kan der udskrives en bøde på 5.000 kroner. Hvis det sker mere end én gang, kan bøden forhøjes til 10.000 kroner.

»Som arbejdsgiver bør det nok give anledning til at genoverveje, om man har de rette arbejdsprocesser og systemer til at håndtere arbejdsskader, så man ikke risikerer at blive pålagt en bøde,« siger Daniel Pihl og påpeger, at der er mulighed for at få svarfristen forlænget, hvis der er saglige grund til, at det ikke kan lade sig gøre at svare inden for 14 dage.

Reglerne gælder for alle sikringspligtige arbejdsgivere, for offentlige myndigheder og for andre professionelle aktører som sygehusene og speciallæger. Den tilskadekomne er ikke omfattet af reglerne, der træder i kraft 1. juli 2024.

Ny voldsskadeforsikring

Med arbejdsskadereformen følger også en nyskabelse i form af en voldsskadeforsikring, som skal gøre det lettere at få erstatning for dem, der bliver udsat for vold på arbejdspladsen. De præcise regler er ikke helt på plads, og derfor vides det endnu ikke, hvilke arbejdsgivere der er forpligtet til at tegne voldsskadeforsikringen – og heller ikke, hvilke faggrupper som arbejdsgiverne skal tegne forsikringen for.

»Voldsskadeforsikringen findes ikke i dag, så den skal først udvikles. Beskæftigelsesministeren kommer til at fastsætte nærmere regler for, hvem der har pligt til at tegne den nye voldsskadeforsikring – og også de nærmere rammer for anmeldelsesproceduren og den øvrige sagsbehandling,« siger Daniel Pihl, men peger samtidig på, at arbejdsgivere inden for døgninstitutioner, specialskoler for handicappede, revalideringsinstitutioner, plejehjem, dagcentre og hospitaler er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget og derfor må ventes at skulle tegne forsikringen.

Voldsskadeforsikringen skal tegnes i samme forsikringsselskab, som virksomheden har sin ulykkesforsikring. Selvforsikrede arbejdsgivere kan være selvforsikrede ved voldsskade, men regionale og kommunale arbejdsgiver kan også vælge at tegne forsikringen i et forsikringsselskab.

Reglerne om voldsskadeforsikring træder i kraft 1. januar 2025.

Der er en række regler, der allerede er trådt i kraft 1. januar 2024, mens den sidste regel – en nedsættelse af arbejdsskadeafgiften – først træder i kraft 1. januar 2031.