Gå til primært indhold
main content, press tab to continue
Artikel

Det kræver vedholdenhed at opnå den berettigede erstatning

Af Kristine Seest | 7. Marts 2023

Hvis forsikringsselskabet afviser at dække en skade, kan det betale sig at søge hjælp hos en uvildig rådgiver, der kender reglerne og betingelserne i virksomhedens forsikringer.
N/A
N/A

I februar måned i 2022 bliver produktionsvirksomheden Mosbaek A/S udsat for et tyveri. Mosbaek producerer vandbremser til beskyttelse og drift af kloaksystemer, og det var netop en palle af disse vandbremser til en værdi af 163.000 kroner, der blev stjålet.

»Det var et ganske stort tab for os, og som en lille virksomhed havde vi ikke umiddelbart mulighed for at få reetableret det stjålne,« siger Direktør Marina Mosbæk Johannessen fra Mosbaek A/S.

Det var først, da Mosbaeks mægler fra WTW var på besøg for at gennemføre det årlige møde, hvor virksomhedens risici og forsikringsbetingelser bliver gennemgået, at Mosbaek blev opmærksom på, at de kunne søge erstatning for det tyveri, de havde været udsat for.

»Som virksomhed er vi vant til, at vi selv må dække tab, så vi havde slet ikke set forsikringsdækning som en mulighed. Den proaktive tilgang fra WTW’s side gjorde udslaget i forhold til at anmelde det som en forsikringssag,« siger Marina Mosbæk Johannessen.

De afgørende detaljer

Tyveriet blev anmeldt, men forsikringsselskabet afviste at dække tabet med den begrundelse, at der var tale om et simpelt tyveri og ikke om ran, som er omfattet af forsikringen.

»Forsikringsselskabet mente, at tyveriet ikke kunne defineres som ran, da ingen havde set gerningsmanden i gerningsøjeblikket. Til gengæld havde de hos Mosbaek bemærket de omstændigheder, hvorunder tyveriet blev begået, og det var med den begrundelse og med henvisning til en tidligere afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring, at jeg bad forsikringsselskabet revurdere deres afvisning af sagen,« siger skadespecialist Dan Hansen fra claims-afdelingen i WTW.

I afgørelsen fra Ankenævnet for Forsikring, som vedrører en anden tyverisag, blev der lagt vægt på hændelsesforløbet i forbindelse med tyveriet, og de omstændigheder kunne WTW henvise til og sammenligne med omstændighederne ved tyveriet hos Mosbaek. Det blev til et forløb med en afvisning fra forsikringsselskabet – en afvisning, som de efterfølgende fastholdt af to omgange på trods af gentagende henvendelser fra WTW. Sagen blev afsluttet med, at forsikringsselskabet gav WTW medhold og bevilligede Mosbaek A/S dækning for deres tab.

Hvis ikke WTW var gået ind i sagen, havde vi nok tidligere nået et punkt, hvor vi ville vurdere, at vores tid var bedre brugt på andre ting.”

Marina Mosbæk Johannessen | Direktør, Mosbaek A/S

»Det kan være nødvendigt at gå helt ned i detaljerne – både i forhold til omstændighederne ved en skade eller et tyveri og i forhold til forsikringsbetingelserne. Uden vores rådgivning og direkte kontakt med forsikringsselskaberne på kundernes vegne, kan vores kunder stå lidt magtesløse, for de har jo slet ikke de samme forudsætninger for at vurdere en afgørelse fra et forsikringsselskab, som vi har,« siger Dan Hansen.

Og det bekræfter Marina Mosbæk Johannessen:

»Vi har jo ikke samme mulighed for at søge i tidligere sager, og vi har heller ikke erfaring med, at det kan betale sig at være vedholdende i disse situationer. Hvis ikke WTW var gået ind i sagen, havde vi nok tidligere nået et punkt, hvor vi ville vurdere, at vores tid var bedre brugt på andre ting end denne sag. Men med erstatningen har vi jo rent faktisk fået mulighed for at reetablere det stjålne,« siger hun.

Mosbaek A/S er ikke den eneste af WTW’s kunder, der har fået hjælp til at håndtere deres skadesag og få den rette udbetaling.

I 2022 rettede WTW’s claims-afdeling henvendelse til forsikringsselskaberne i 245 sager for på kundernes vegne at klage over selskabets afgørelse eller opgørelse af en skade. Det har resulteret i, at forsikringsselskaberne har givet WTW medhold i 227 af sagerne, og kunderne har fået en samlet merudbetaling på 9.267.646 kroner. De sidste atten sager er endnu ikke afsluttet.

Download
Titel Filtype Filstørrelse
Persistence is required to secure the compensation due PDF .2 MB
Forfatter

Kommunikationskonsulent
email E-mail

Related content tags, list of links Artikel Denmark
Contact us