Gå til primært indhold
main content, press tab to continue
Artikel

Mental trivsel kræver visioner for fremtiden

Af Kristine Seest | 2. Oktober 2025

World Mental Health Day 10. oktober giver virksomheder anledning til at overveje, hvordan de proaktivt vil tage ansvar for at skabe fremtidens arbejdsliv og styrke den mentale trivsel.
N/A
N/A

10. oktober er den dag, WHO har udnævnt til World Mental Health Day. Målet med udnævnelsen er at øge bevidstheden om mentale sundhedsproblemer verden over og at mobilisere indsatser, der understøtter mental sundhed.

I Danmark har initiativet fået ekstra momentum, især takket være Velliv Fonden, som støtter dagen med økonomiske bidrag til virksomheder, der i løbet af uge 41 igangsætter aktiviteter, der har til formål at skabe samtale og læring om mental sundhed i arbejdslivet.

Hvordan skaber vi rammer, der fremmer både performance og mental sundhed? Hvordan skal fremtidens arbejdsliv se ud hos os? Det er vigtige spørgsmål for virksomheder, der prioriterer trivsel.”

Maria Ebbesen | Senior Specialist

»World Mental Health Day giver HR-afdelinger og ledelser en anledning til at stoppe op og reflektere. Hvordan understøtter vi medarbejdernes trivsel i en hverdag med højt tempo, mange opgaver og store forventninger? Hvordan skaber vi rammer, der fremmer både performance og mental sundhed? Hvordan skal fremtidens arbejdsliv se ud hos os? Det er vigtige spørgsmål for virksomheder, der prioriterer trivsel – ikke bare i uge 41, men hele året rundt,« siger Senior Specialist Maria Ebbesen fra WTW Corporate Health & Well-being.

Hun mener, at både visioner og løbende fokus er vigtige for at få vendt kurven for stress og nedbryde de barrierer, der er for at opnå et arbejdsmiljø med høj trivsel.

Virksomheder skal være mindre reaktive

Den lovpligtige APV er et af de første steder, ledelsen i mange virksomheder søger efter svar, når medarbejdernes trivsel skal forbedres og sygefraværet nedbringes. APV og andre trivselsmålinger giver indblik i det nuværende arbejdsmiljø og tegner et billede af, hvordan det aktuelt står til med medarbejderens trivsel, men tal fra WTW viser, at mange virksomheder ikke supplerer målingerne med et mere langsigtet fokus.

WTW’s kortlægning af indsatser inden for sundhed og trivsel viser, at 78 procent af de adspurgte organisationer registrerer sygefravær, mens kun 57 procent har trivslen forankret som et strategisk mål.

Virksomheder skal være mindre reaktive og mere strategiske i deres indsatser, der skal forbedre arbejdsmiljøet.”

Søren Egens Petersen | Practice Lead

»Virksomheder skal være mindre reaktive og mere strategiske i deres indsatser, der skal forbedre arbejdsmiljøet. Trivsel er meget mere end tal. HR og ledelse må også se ud over målingerne og proaktivt definere, hvordan de ønsker, at virksomheden ser ud som arbejdsplads et vist antal år ude i fremtiden. De konkrete indsatser skal understøttes af ambitioner og visioner. For uden dem, ser vi, hvor hurtigt opfølgning på indsatserne og fokus går tabt, siger Practice Lead, Søren Egens Petersen fra WTW Corporate Health & Well-being.

Det store spørgsmål er, hvordan man som virksomhed definerer, hvordan man vil se ud som arbejdsplads i fremtiden – et bud er, at virksomheden skal fokusere på at skabe håb for fremtiden.

Danskerne tror ikke på fremtiden

Analysen Change Tracker 2024 fra konsulentbureauet Operate viser, at kun godt hver tiende dansker tror på, at samfundet er meget bedre om ti år end i dag – og at det særligt er sundhedsområdet, danskerne finder mest udfordret.

WTW har inviteret Mads Bab, der er strategisk rådgiver inden for ledelse og organisationsudvikling, til at holde foredrag i forbindelse med World Mental Health Day. Mads Bab mener, at virksomheder har en vigtig rolle at udfylde, og at danskerne mangler håb og fremtidstro.

Når fremtiden opleves som noget truende eller trist, risikerer vi at miste det råstof, som al udvikling bygger på, nemlig håbet om, at det kan blive bedre, og at vi i fællesskab kan lykkes med det, vi sætter os for.”

Mads Bab | Strategisk rådgiver

»Danskernes manglende tro på, at fremtiden bliver bedre, er en alarmerende indikation for samfundet som helhed, men også for enhver organisation, der er afhængig af menneskelig handlekraft, samarbejde og strategisk udvikling. Når fremtiden opleves som noget truende eller trist, risikerer vi at miste det råstof, som al udvikling bygger på, nemlig håbet om, at det kan blive bedre, og at vi i fællesskab kan lykkes med det, vi sætter os for,« siger Mads Bab.

Han påpeger, at WHO’s definition af sundhed handler om reel trivsel og ikke blot om det sygefravær, der kan aflæses i en måling.

»Det største problem er ikke manglen på investeringer i mental sundhed, for organisationer gentager tilsyneladende et mønster, hvor de skaber et nyt pilotprojekt, nye målinger og en ny rapport. De nye tiltag skal kunne vises frem, og desværre længe før de har rodfæstet sig i kulturen. I sådan en virkelighed bliver mental sundhed et kryds i et regneark eller blot endnu en workshop,« siger Mads Bab.

WTW, der rådgiver virksomheder om forebyggelse, trivsel og arbejdsmiljø, og Mads Bab er enige om, at den mentale trivsel blandt medarbejderne skal løftes ved at arbejde systematisk med visioner for fremtiden som tilgang til langsigtede mål for trivsel og handlekraft – mål, som skal være lige så naturlige for organisationen at stræbe efter som økonomiske nøgletal.

Foredraget med Mads Bab afholdes 8. oktober for personer, der arbejder professionelt inden for HR, ledelse og arbejdsmiljø. Læs mere om foredraget Mental sundhed kræver fremtidstro og handlekraft.

Download

Titel Filtype Filstørrelse
Mental wellbeing requires visions for the future PDF .2 MB

Forfatter


Kommunikationskonsulent
email E-mail

Related content tags, list of links Artikel
Contact us