Gå til primært indhold
Artikel

En beslutning taget som nystartet i jobbet fik stor betydning 33 år senere

N/A
N/A

Af Kristine Seest | 24. Maj 2022

Da travle arbejdsdage gennem mange år for Per Thrane Hansen blev afbrudt af hjemsendelse under corona og dertil en alvorlig sygdom var han glad for, at han kunne få hjælp og rådgivning af WTW.

Per Thrane Hansen har det meste af sin karriere arbejdet inden for catering i Københavns Lufthavn, hvor han som controller har haft et job med stort ansvar og højt tempo. Gennem mange år har han haft ansvar for logistikken på indenrigs- og udenrigsflyvninger – et job med masser af uforudsigelighed, koordinering, radiokontakt, telefonopkald, ledelse og beslutninger med store økonomiske konsekvenser.

»Jeg arbejdede under et virkelig højt stressniveau. På en arbejdsdag blev der kastet 20 bolde op i luften, og 3-4 af dem kunne gribes. Resten skulle så bagefter samles op i den rigtige rækkefølge. Når man er i det, vil man ikke undvære det. Jeg fik et adrenalin-sus af at køre i 6. gear hele tiden, som nok nærmere var 10. gear,« siger Per Thrane Hansen.

Per var indimellem plaget af svimmelhed, og efter et længere udredningsforløb får han i februar 2020 at vide, at hans svimmelhed skyldes en alvorlig sygdom, og at han lider af alzheimers demens.

Fra diagnose til hjemsendelse

Den alvorlige diagnose var ikke det eneste, der skulle vende op og ned på Pers hverdag. Københavns Lufthavn blev hårdt ramt og oplevede historisk store tab, da corona lukkede Danmark ned. For Per betød det, at han i marts 2020 blev hjemsendt fra sit arbejde, hvormed der blev sat en drastisk stopklods for de mange arbejdsopgaver i hans hverdag.

Så nu var han hjemsendt fra arbejde med en diagnose på alzheimers demens og uden arbejdsopgaver. Og han tænkte, at der ikke umiddelbart var behov for, at han gjorde noget i forhold til sin sygdom og sin arbejdsplads.

Jeg ved ikke, hvordan det ville være gået, hvis jeg ikke havde fulgt opfordringen om at kontakte WTW”

Per Thrane Hansen

»Jeg ved ikke, hvordan det ville være gået, hvis jeg ikke havde fulgt opfordringen om at kontakte WTW. Men jeg er virkelig glad for, at jeg gjorde det. Det var meget professionelt,« siger Per Thrane Hansen.

Per blev rådgivet af socialrådgiver Anne-Kathrine Vestergaard fra claims-afdelingen, der hjælper, når WTW’s kunder har syge og tilskadekomne medarbejdere, der har brug for hjælp i en svær situation.

»Anne-Kathrine kunne læse mig som person bare ved at høre på mig. Hun kunne fornemme, hvordan jeg skal tales til. Og det gjorde hun. Hun talte dansk – forstået på den måde, at hun talte, så man kunne forstå det. Ikke som når du sidder over for banken eller pensionsselskabet. Jeg gjorde, som hun sagde, og så blev det, som hun sagde. Det var fantastisk,« siger Per.

Undgå at overkomplicere

I WTW’s claimsafdeling har rådgiverne indgående kendskab til de mange involverede aktører i et sygemeldings-, behandlings- og forsikringsforløb – og rådgiverne har erfaring med processerne og den måde, de forskellige aktørerer agerer i forhold til hinanden. Det er denne viden, som både virksomheder og medarbejdere får gavn af, når de akut står i en svær situation, hvor de både skal håndtere sygdom, sygefravær og spørgsmål om ansvar og økonomi.

Det er vores opgave at sikre, at et forløb ikke bliver mere besværligt og kompliceret end nødvendigt”

Anne-Kathrine Vestergaard
socialrådgiver, WTW

»Det er vores opgave at sikre, at et forløb ikke bliver mere besværligt og kompliceret end nødvendigt. Både for den enkelte medarbejder og for virksomhedens HR-afdeling. Vi klæder Per og mange andre på til, at de kan få givet jobcenteret og selskaberne alle relevante oplysninger. Vi sørger for, at kunden er forberedt på den relevante lovgivning og på de forsikringsbetingelser, der har betydning for lige netop deres situation. Jo bedre forberedt kunden er, jo færre bekymringer får de i det, de fleste oplever som en presset situation,« siger Anne-Kathrine Vestergaard.

Ud over at undgå unødvendige bekymringer er det også Claims’ opgave at hjælpe kunden med at komme gennem forløbet, uden at der spildes tid og ressourcer på unødvendige afklarende forløb som for eksempel afklarende virksomhedspraktik, der i hvert fald ikke var relevant i Per Thrane Hansens tilfælde. I Per Thrane Hansens tilfælde betød det helt konkret, at han i tide fik sygemeldt sig fra arbejdet, givet de rette informationer og aktiveret sin forsikring. Den dag han fratrådte sin stilling, kunne han gå på førtidspension og fra første dag få udbetalt sygedagpenge og varigt tab af erhvervsevnedækning, og i dag har han det samme indkomstniveau, som da han var i job.

»Den forsikring for tab af erhvervsevne skrev jeg under på for 33 år siden. Da var jeg 23 år. Tænk så stor betydning en beslutning om Tab af erhvervsevne-forsikring kan få så mange år senere,« siger Per.

Per mener selv, at hans stressende arbejdsliv har været med til at trigge hans sygdom. Alzheimers demens kan ikke behandles, men Per tager nu medicin med henblik på at bremse sygdommens udvikling.

-----
Fra 2019 til 2022 har WTW’s claimsafdeling været involveret i 36 sager, hvor de på WTW’s kunders vegne har klaget til forsikringsselskaber eller Jobcenteret og fået omgjort deres afgørelse. I de 36 sager har WTW’s claimsafdeling samlet set sikret en merudbetaling for de berørte medarbejdere på mere end 32 millioner kroner.

HR samt personale- og lønadministratorer i virksomheder, der har deres firmapensionsordning gennem WTW, kan møde Anne-Kathrine Vestergaard på webinaret Sådan håndterer I sygemeldte medarbejdere.

Forfatter

Kommunikationskonsulent

Related content tags, list of links Artikel Denmark
Contact Us