Gå til primært indhold
Choose your location
Vælg foretrukne placering og sprog.
main content, press tab to continue
Pressemeddelelse

WTW forventer stigende efterspørgsel på kreditforsikringer i 2025

20. juni 2025

Efterspørgslen på kreditforsikringer vil nå nye højder i 2025, forventer forsikringsmægler WTW. Usikkerheden om den globale økonomi er en af de primære årsager til kundernes efterspørgsel.

DANMARK, 20. juni 2025 - Markedet for kreditforsikringer er i fremgang, og langt flere danske virksomheder kommer til at forsikre samhandel på kredit de kommende år. Sådan lyder vurderingen fra Danmarks største forsikringsmægler Willis (tidl. Willis Towers Watson).

Usikkerheden om den globale økonomi får flere virksomheder til at tage et kritisk blik på deres kreditpolitik i forbindelse med samhandel”

Karina Jørgensen
Account executive, WTW Trade Credit Insurance

”Usikkerheden om den globale økonomi får flere virksomheder til at tage et kritisk blik på deres kreditpolitik og sikkerhed i forbindelse med samhandel. Her er kreditforsikring en effektiv metode til at sikre likviditet, når den globale usikkerhed udgør en væsentlig, økonomisk risiko,” siger Karina Jørgensen, der er account executive i WTW Trade Credit Insurance.

Hun oplever, at kunderne henvender sig med risici, der særligt drejer sig om USA og udlandet, og ønsket om at begrænse den eksponering mod den globale usikkerhed. Kunderne inkluderer alle sektorer, men særligt byggebranchen og producentvirksomheder kan drage fordel af en kreditforsikring, da sektorens samhandel bygger på en høj grad af kredit.

Kreditforsikring sikrer virksomheden yderligere dækning

Kreditforsikring kan være en relevant metode for virksomhederne at beskytte deres frie likviditet i situationer, hvor virksomheden ikke får betaling for leverede ydelser.

”Som landets største forsikringsmægler har vi en unik købekraft hos kreditforsikringsselskaberne og kan hjælpe virksomhederne med at skabe de bedste betingelser for brugen af deres kreditpolitik. Rigtig mange af vores kunder oplever derfor en konkret besparelse på deres kreditforsikring, samt en optimering af deres processer som følge af vores rådgivning,” siger Karina Jørgensen.

Kreditforsikringen dækker 90% af det tilgodehavende beløb i tilfælde af en skade, og derefter overtager kreditforsikringsselskabet opgaven med at inddrive tilgodehavende hos debitor.

Samtidig kan kreditforsikringsselskabet også fungere som et early warning system i form af blandt andet en kreditkarantæne, hvis der opstår flere anmeldelser af den samme handelspartner, så det bliver muligt at beskytte virksomheden mod fremtidige skader.

Genan fik bedre priser og effektiviseret løsning

En af de virksomheder, som benytter Willis som mægler for deres kreditforsikring er virksomheden Genan.

Genan er verdens største mekaniske genanvender af brugte dæk, der beskæftiger 330 medarbejdere fra hovedsædet i Viborg. Foruden Danmark har Genan fabrikker i Tyskland, USA og Portugal samt et salgsselskab i England, som alle er medforsikret under samme kreditforsikringsaftale.

»Jeg troede faktisk ikke på, at en mægler ville være en hjælp. Jeg mente, at jeg havde godt nok styr på kreditområdet, og at jeg selv kunne forhandle med de kreditforsikringsselskaber, der er relevante for os. Men jeg blev overrasket. Efter Willis gik med i forhandlingerne for os, har vi både opnået bedre priser og vilkår og samtidig fået optimeret vores interne processer,« siger Christian Kirkegaard Madsen, der er Group CFO i Genan.

Genan har oplevet en betydelig effektivisering ved brugen af Willis som mægler på kreditforsikringsområdet, hvor det er blevet langt nemmere for virksomheden at sikre en opdateret dækning på kreditforsikringsområdet.

»Før Willis blev involveret, foregik vores ansøgning om kreditforsikring gennem manuelle processer. Nu er automatisering af denne proces kommet med i vores aftale, så vi kan foretage søgninger og udvikle data til kreditstyringen ved hjælp af en integration mellem vores system og kreditselskabets system. Willis gjorde et meget imponerende stykke arbejde og har rådgivet os om, hvem der havde det system, der passede bedst til os. De fik tilmed kreditselskabet til at medfinansiere den tekniske integration mellem vores systemer,« siger Christian Kirkegaard Madsen.

Related content tags, list of linksPressemeddelelsePolitiske risici og terrorforsikring
Contact us