Gå til primært indhold
Branche Sektor

Byggeri

WTW leverer skræddersyede forsikringer til entrepriser. Vi rådgiver byggeriets parter om risikostyring og tilbyder entrepriseforsikringer og all risk-forsikringer, der dækker hele byggeprocessen.

Bygherrer, entreprenører, underleverandører og ejere kan drage fordel af WTW’s globale markedsindsigt og få fuld støtte af WTW’s Global Construction Centre of Excellence, der specialiserer sig i risikobaserede produkter og forsikringer til byggeri.

Vores rådgivning strækker sig fra risikovurderinger af det enkelte byggeri til skræddersyede forsikringsløsninger. Vores lokale team i Danmark har WTW’s Global Construction Centre of Excellence i ryggen – hvilket betyder, at I kan være sikre på, at vi forstår og kan dække jeres behov for forsikringsdækning.

Forsikringer til entrepriser og byggeri

Vi tilbyder blandt andet følgende produkter til byggebranchen:

  • Entrepriseforsikring/All risk-forsikring til byggeri
  • Årsentrepriseforsikring
  • Projektansvarsforsikring

Entrepriseforsikring

Entrepriseforsikring er et komplekst forretningsområde, der stiller store krav til risikostyring og professionel forsikringsmægling. WTW tilbyder en entrepriseforsikring til entrepriser i Danmark, Sverige og Norge.

For at skabe grundlaget og rammerne for en forsikringsløsning, der kan være med til at sikre et succesfuldt byggeprojekt, har WTW skabt en unik entrepriseforsikrings-løsning, der tager hånd om alle væsentlige risici ved det enkelte byggeri. Løsningen skaber tryghed for alle involverede parter, hvad enten man er entreprenør, bygherre eller långiver.

Årsentrepriseforsikring

WTW tilbyder en årsentrepriseforsikring, der dækker byggeprojekter i Danmark, Sverige og Norge.

Det er både nemt, hurtigt og sikkert at placere sine entrepriserisici i WTW’s facilitet for årsentrepriser. Forsikringen bliver tilpasset dine særlige ønsker, behov og risikoprofil, så der bliver taget præcis og sikker hånd om alle væsentlige risici ved netop dine byggeprojekter – og skabt tryghed for både dig og dine samarbejdspartnere.

Projektansvarsforsikring

Rådgivningen i forbindelse med et byggeprojekt – hvad enten den bliver leveret af en arkitekt, ingeniør eller en anden teknisk rådgiver – er en helt central del af ethvert byggeprojekt. De rådgivningsydelser, som relaterer sig til et byggeprojekt, vil altid være forbundet med en vis risiko for fejl, og rådgiverfejl kan have store økonomiske konsekvenser for byggeriet.

WTW har skabt en forsikringsløsning, der tager hånd om en lang række af de risici, som er forbundet med projektering af et byggeprojekt – en forsikringsløsning, som er med til at skabe tryghed for alle involverede parter, hvad enten man er rådgiver, entreprenør, bygherre eller långiver.

Relaterede løsninger

Contact Us